Det er meget enkelt at lave en surdej. Surdej virker ved at man udnytter den naturlige bakterie og gærvækst i mel og luft og evt surmelksprodukter Denne kan man fodre med lidt sukker i form af honning.
I udgangspunktet kan man starte en surdej med en blanding af groft mel og vand. start med ca 3 dl vand og 200 g groft hvede eller rugmel.Blandingen står med film over sig i 3-5 dage på køkkenbordet og fodres dagligt med lidt mel og vand indtil den bobler - så er den klar.
Du kan også tilsætte ca 1 dl yoghurt (melkesyrebakterier) og en spsk honning for at fremme processen
Hvis der ikke sker noget efter et par dage kan du tilsætte lidt mere honning for at fodre dejen og ellers væbne dig med tålmodighed. En smule gær kan også kickstarte processen, men det synes jeg personligt er lidt snyd i en surdej:)
Min bedste surdej laver jeg på kartofler. Kartoffelsurdej giver et saftigt brød og hæver flot. En kartoffelsurdej får man ved at tage 2-3 dl af det vand man har kogt kartoflerne til middagsmaden i og mose 1-2 kartofler i det. Derefter tilsætter man 200 g. groft mel og lader det stå med film over i 2 døgns tid, hvorefter man gerne skulle have en boblende klar surdej. - Hvis ikke så tilsæt mere mel og og vand og lad den stå et døgn mere indtil den bobler.
.. og så er du klar til at bage!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Går greitt å fryse surdeig. Jeg passer alltid på å ha en surdeig i frysa. Bare å la den få värelsestemperatur för en bruker den. Ellers må jeg si at brödbakersida di er kjempefin.
SvarSlet